Søg
  • Thomas Kjørnæs

End of support på Windows 7!


Microsoft stopper med deres support på Windows 7 og koncentrerer sig nu fuldtid om Windows 10. Det betyder at man som erhvervsdrivende skal overveje at skifte meget snart. Microsoft har lukket for opdateringer, så det kan udfordre virksomhederne.

Den software man bruger på sin Windows 7 maskine skal man være opmærksom på også fungerer med Windows 10. Dog kører langt det meste software uden problemer.

Nogle større, især udenlandske, virksomheder kan være en Windows generation eller to bagud. Overgangen fra Windows 7 til 10 er væsentligt mindre og er gået bedre end fra Windows XP til Windows 7. Overgangen til Windows 10 har faktisk påvirket pc-salget på globalt plan så meget at det er steget med 2,7%. Den første stigning efter 7 år med faldende pc salg.

Så Windows 10 kan helt klart noget og forbrugerne vil have det.

Hele 8 % af den danske befolkning har stadig Windows 7, så det kan reelt ende med at være en udfordring for dem, hvis der skulle opstå problemer. Hvor mange af de 8 % der er erhvervskunder vides desværre ikke. Men danske virksomheder der stadig bruger Windows 7 kan løbe en betydelig sikkerheds risiko, siger Kenneth Hansen, teknisk chef hos den danske Microsoft-partner IT-Forum Gruppen. Derfor havde han også en forventning om, at en strøm af kunder ville melde sig med et ønske om at opgradere. Men det har ikke været tilfældet.

”Vi havde faktisk forudset, at der var kommet mere run på op til deadline. Men det er som om, at folk ikke tager det helt så alvorligt, som vi havde håbet på,” siger han og uddyber:

”Det svarer jo til, at du lader døren til dit hus stå pivåben, selvom du har en dyr kogle-lampe hængende lige på den anden side. Det undrer mig, at nogle folk ikke kan se det.

Han vurderer, at de virksomheder der stadigvæk bruger Windows 7, ofte er kendetegnet ved at være mindre virksomheder med en begrænset likviditet.

”Selvom vi forklarer dem, om konsekvenserne ved at køre videre med Windows 7, så konkluderer de alligevel, at de udskyder det til, at likviditeten er bedre. Jeg har dog svært ved at forstå, at de ikke kan se, hvor alvorligt det er,” siger han.

Han medgiver dog samtidig, at nogle virksomheder i deres produktionsmiljø gør brug af Windows 7-maskiner, som ikke har adgang til internettet.


Ønsker du alligevel at fortsætte med Windows 7, så vil det dog fortsat være muligt at modtage support, men det kræver, at du betaler ved kasse et. For det vil stadigvæk være muligt at købe sig til sikkerhedsopdateringer frem til januar 2023 gennem ‘Windows 7 Extended Security Updates’ (ESU)." Det vil dog komme til at at koste helt op mod 200 dollar om måneden per Windows-maskine, som du ønsker at holde opdateret.


Vi ved at langt de fleste for længst er hoppet over til Win 10, men her er i hvert fald et ekstra heads up fra os her i CAVE IT.


Kilde: Computerworld


21 visninger

© 2020 af CAVE IT ApS

HVEM
ER CAVE IT

"Vi tager ansvar hele vejen – det er hele tiden et spørgsmål om gensidig tillid, troværdighed og sikkerhed"

DU
KONTAKTER OS

Herstedvang 14,

2620 Albertslund

VI
KONTAKTER DIG