Thomas Kjørnæs
Smarte og sikre print-løsninger hos CAVE IT
Opdateret: 22. jan. 2020

Som omtalt i sidste nyhedsbrev, så har vi hos CAVE IT brugt den seneste tid på at dygtiggøre os indenfor forskellige typer løsninger til Jeres printmiljø.
I et marked, hvor der hele tiden er fokus på effektivisering og optimering, har vi hos CAVE IT også løsninger som kan hjælpe med dette indenfor print- og dokument-håndtering (digital som fysiske papirer).
Men i stedet for at komme med en masse tekniske forklaringer, har vi i stedet lavet nogle forskellige beskrivelser af mulige problemstillinger, hvortil vi nu kan hjælpe med en løsning.
Du kan læse dem her:
- I Jeres virksomhed modtager I i dag faktura på papir eller mail. Det kræver i dag en manuel håndtering for at få dette bilag konteret i Jeres økonomisystem.
Men vidste du at det faktisk er muligt at få en løsning, som kan tage dette dokument, scanne det og herfra selv sende det videre til de rette modtagere for en evt. digital godkendelse?
- Forestil dig scenariet, hvor du udskriver et dokument fra din pc eller din smartphone og blot kan gå hen til en hvilken som helst printer i virksomheden, scanne dit kort eller telefon, og ud kommer dit print.
Du skal ikke tænke på hvilken printer du printer til, du skal ikke lede efter dit udprint i bunken og måske vigtigst af alt, så er du sikker på at ingen andre kommer til at rende med dit print. Denne løsning er faktisk mulig i dag.
- Er du fx en advokat- eller revisionsvirksomhed, og du kunne måske godt tænke dig at fakturere dine klienter for det udprint du har tilknyttet den enkelte sag/klient.
Dette er faktisk også muligt via en ”Klient Billing” løsning.
- En uddannelses-institution har ofte rigtig meget print. Dette både fra administrationen, lærerne og ikke mindst eleverne. Men måske det kunne være rart med et overblik over forbruget for den enkelte og hvad med at lave en egenbetaling over et vist forbrug?
Eksempel – hver elev får automatisk 100 gratis sort/hvid print hver måned på deres kort. Skal de printe i farve koster det. Dette trækkes på samme kort, som de selv kan sætte op samt til automatisk optankning. Du bestemmer selv grænserne, vilkårene og beløbene og det hele kan køre automatisk.
- Sidder du og bestiller forbrugsstoffer manuelt/ad-hoc?
Dette kan faktisk gøres helt automatisk – og gratis.
Ovenstående er blot nogle af de muligheder vi hos CAVE IT nu kan hjælpe dig med. Så hvis du har lyst til at høre mere, så er du altid velkommen til at kontakte os.