Thomas Kjørnæs
Xerox køber HP Inc – eller dvs. de prøver. Status er…..
Opdateret: 2. apr. 2020
OPDATERET 2/4-20
Xerox dropper forsøget på at overtage HP Inc.!
Dette til trods for at tilbuddet blandt flere tiltag blev hævet til ikke mindre end 35 mia. US dollars. Læs mere om det her:
https://ca.reuters.com/article/idCAKBN21I3C0-OCATC
Der har været skrevet meget omkring dette i diverse medier i løbet af november måned.
Status i skrivende stund er at Xerox i starten af november tilbød at købe HP Inc for hvad der svarer til ca. 212 mia. danske kroner eller ca. 30 mia. US dollars og hvad der på det tidspunkt svarede til ca. 20% over den aktuelle aktiekurs.
Det blev få dage efter afvist af HP Inc’s bestyrelse, da denne mente at det var for billigt! Men det stopper ikke umiddelbart Xerox fra deres planer. Så derfor arbejder Xerox nu med planer om måske at overbevise auktionærerne til at sælge, for derved, uden om HP Inc’s bestyrelse, at købe HP Inc. alligevel.
For bare få dage siden kom det så frem at partnerne tilbage i august faktisk talte om en fusion. Men ifølge HP, så lever Xerox ikke op til deres egne mål og sår tvivl om Xerox overhovedet kan rejse den nødvendige købssum og i det hele taget vil kunne overleve, hvis de blot fortsætter med ”business-as-usual”.
Man kan jo spørge sig selv hvorfor Xerox overhovedet er interesseret i at købe HP Inc.!?
Det er vitterlig lillebror der gerne vil købe storebror - HP Inc. er næsten 4 gange større end Xerox.
HP har jo blandt andet en meget stor forretning på pc’ere. Et område som Xerox ikke har noget knowhow omkring.
Xerox og HP Inc. opererer begge i et print-marked som er meget stærkt konkurrencepræget.
Det er samtidig et marked med masser af konkurrenter og ikke mindst et marked som er faldende, som følge af den øget digitalisering.
Der er ingen tvivl om at der kan være en lang række synergi-effekter i printforretningen.
Vores egen lille lommefilosofi siger at det giver langt bedre mening at HP Inc. køber Xerox.
HP Inc. kan rulle endnu en stærk print-producent ind i porteføljen, til den del af deres forretning (Husk at HP Inc. jo købte Samsungs printdivision for ca. 5 år siden og der kan i dag ses mange spændende resultater af det opkøb). HP Inc. kan få en masse knowhow og teknologier. Det setup og de muligheder der kunne komme ud af det, kunne blive ret spændende.
Uanset hvad, så bliver det rigtigt spændende at følge. Det er i hvert fald et mulig fusion, der kan betydning for mennesker og virksomheder over hele verden.
Her er nogle artikler, hvis du har lyst til at læse lidt mere: